Supervision & oplæg
Supervision af psykologer

Jeg tilbyder supervision af psykologer på vej mod autorisation, og til psykologer som generelt ønsker supervision på deres arbejde. Jeg tilbyder både individuel supervision og gruppesupervision. Som supervisor arbejder jeg med at skabe rum for refleksion hos den enkelte eller gruppen, således at større indsigt og bevidsthed opnås.

Supervision af andre faggrupper

Jeg tilbyder supervision af andre faggrupper, som ønsker øget indsigt og overblik i deres faglige virke. Jeg tilbyder både individuel supervision og gruppesupervision. Jeg vil som supervisor for andre faggrupper være ydmyg i ikke at have samme faglige ståsted som supervisanderne, og i stedet påtage mig en faciliterende rolle, hvor mit primære fokus vil være at skabe rum til refleksion, som herigennem kan medvirke til øget indsigt, klarhed og bevidsthed.

Faglige oplæg

Jeg udarbejder og afholder faglige oplæg omkring en bred vifte af emner inden for psykologiens verden. Jeg har bl.a. holdt oplæg omkring mentalisering, tendenser hos tidens unge, forståelse for diagnoser, low arousal og vredeshåndtering. Jeg lægger meget energi i at få lavet en tydelig afstemning med kunden forinden, og jeg giver først herefter et tilbud på det konkrete oplæg, der ønskes afholdt.

Har du et ønske til et fagligt oplæg, er du derfor velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde en løsning der passer jer. Har jeg ikke kompetencer eller viden indenfor netop det område I ønsker oplæg omkring, er jeg ikke bleg for at henvise jer til andre i mit netværk, som har mere ekspertviden indenfor det ønskede område.